Digtsamlingen Jeg vil ikke tilbage er Caspar Erics forsøg på at fastholde COVID-katastrofen med et digt om dagen i 80 dage.Jeg vil ikke tilbage er en historie over skiftende følelser, et arsenal over kortslutninger efter lock-down og en historie om, hvad det vil sige at være menneske, hvad det vil sige at være forbundne, hvad det vil sige at være et samfund.Katastrofen væk Digtsamlingen Jeg vil ikke tilbage er Caspar Erics forsøg på at fastholde COVID-katastrofen med et digt om dagen i 80 dage.Jeg vil ikke tilbage er en historie over skiftende følelser, et arsenal over kortslutninger efter lock-down og en historie om, hvad det vil sige at være menneske, hvad det vil sige at være forbundne, hvad det vil sige at være et samfund.Katastrofen vækker en ømhed, en medmenneskelighed på det private og det overordnede plan, men gør det også besværligt at leve op til den medmenneskelighed. I de nye digte er der et oplagt perspektiv; at vi alle er underlagt de samme vilkår, høje som lave i samfundet skal følge samme regler. Hvad gør det ved den enkelte? Hvordan reagerer vi på begrænsningerne? Hvad gør det helt konkret ved os, hvilke tanker sætter det i gang hos os, at vi befinder os i denne situation af kontroltab? Og hvad sker der, når ideen om, at vi er i samme båd, begynder at krakelere?Det er digte, der befolkes med flasker, håndsprit, telte i Fælledparken og afspærringsbånd ved Islands Brygge, der spirer frem i løbet af undtagelsestilstanden, mens foråret passerer uden for vinduet. Den potentielle katastrofe sætter mærker i verden, i hverdagen, og Caspar Eric forsøger at indfange følelsen af både det lille og det store drama i takt med, at det folder sig ud. Det er digte, der leder efter det almene i den helt banale dagligdag, ligesom de undersøger, hvordan selv det helt intime rum gennemstrømmes af situationen i verden.
Jeg vil ikke tilbage: Digte fra dage med COVID-19
Digtsamlingen Jeg vil ikke tilbage er Caspar Erics forsøg på at fastholde COVID-katastrofen med et digt om dagen i 80 dage.Jeg vil ikke tilbage er en historie over skiftende følelser, et arsenal over kortslutninger efter lock-down og en historie om, hvad det vil sige at være menneske, hvad det vil sige at være forbundne, hvad det vil sige at være et samfund.Katastrofen væk Digtsamlingen Jeg vil ikke tilbage er Caspar Erics forsøg på at fastholde COVID-katastrofen med et digt om dagen i 80 dage.Jeg vil ikke tilbage er en historie over skiftende følelser, et arsenal over kortslutninger efter lock-down og en historie om, hvad det vil sige at være menneske, hvad det vil sige at være forbundne, hvad det vil sige at være et samfund.Katastrofen vækker en ømhed, en medmenneskelighed på det private og det overordnede plan, men gør det også besværligt at leve op til den medmenneskelighed. I de nye digte er der et oplagt perspektiv; at vi alle er underlagt de samme vilkår, høje som lave i samfundet skal følge samme regler. Hvad gør det ved den enkelte? Hvordan reagerer vi på begrænsningerne? Hvad gør det helt konkret ved os, hvilke tanker sætter det i gang hos os, at vi befinder os i denne situation af kontroltab? Og hvad sker der, når ideen om, at vi er i samme båd, begynder at krakelere?Det er digte, der befolkes med flasker, håndsprit, telte i Fælledparken og afspærringsbånd ved Islands Brygge, der spirer frem i løbet af undtagelsestilstanden, mens foråret passerer uden for vinduet. Den potentielle katastrofe sætter mærker i verden, i hverdagen, og Caspar Eric forsøger at indfange følelsen af både det lille og det store drama i takt med, at det folder sig ud. Det er digte, der leder efter det almene i den helt banale dagligdag, ligesom de undersøger, hvordan selv det helt intime rum gennemstrømmes af situationen i verden.
Compare
Michael –
Da Mette Frederiksen lukkede landet ned på det historiske pressemøde d. 11. marts 2020, begyndte Caspar Eric at skrive digte fra nedlukningen på en blog han oprettede til formålet: et digt per dag. Senere indledte han også et samarbejde med podcasttjenesten Podimo der publicerede hans digte, oplæst af ham selv, hvor han samtidig indrammede dagens digt med spredte tanker om hans dag. Indespærret i min egen lejlighed var det en trøst at høre Erics daglige beretninger fra sine dage med covid-19. Pr Da Mette Frederiksen lukkede landet ned på det historiske pressemøde d. 11. marts 2020, begyndte Caspar Eric at skrive digte fra nedlukningen på en blog han oprettede til formålet: et digt per dag. Senere indledte han også et samarbejde med podcasttjenesten Podimo der publicerede hans digte, oplæst af ham selv, hvor han samtidig indrammede dagens digt med spredte tanker om hans dag. Indespærret i min egen lejlighed var det en trøst at høre Erics daglige beretninger fra sine dage med covid-19. Projektet er sådan set sympatisk nok idet Caspar Eric gennem 80 digte (om 80 dage) dokumenterer vores kollektive hukommelse imens »alt det her« sker ("en vending, der med upræcise ord netop fanger det diffuse i omvæltningen" som Information skrev i en artikel). Nærheden til begivenheden er en styrke, men ikke kun: Han artikulerer i det store og hele det vi alle ved - men som ikke alle kan sætte ord på. De originale betragtninger og refleksioner savner jeg dog ofte (måske kommer de også netop af en større afstand) og ikke mindst en større sproglig og poetisk opfindsomhed og færre "dumme metaforer". Jeg er dog ikke i tvivl om at digtsamlingen nok vil blive stående som et fint oplysende dokument til eftertiden.
Ida –
En vigtig beretning, der føles som det helt rigtige at læse her på årets næstsidste dag midt i anden bølge og det højest målte smittetal. Caspar Eric sætter ord på de helt nære genkendelige følelser, 2020 har bragt med sig, både de smukke og håbefulde, og de skamfulde og smertefulde. Men vigtigst af alt sætter han ord på hykleriet og uligheden, som pandemien har afsløret var og er en del af den verden, der skabte Covid-19. Lad os ikke vende tilbage til den verden. Et “omkostningsfuldt håb” kalder En vigtig beretning, der føles som det helt rigtige at læse her på årets næstsidste dag midt i anden bølge og det højest målte smittetal. Caspar Eric sætter ord på de helt nære genkendelige følelser, 2020 har bragt med sig, både de smukke og håbefulde, og de skamfulde og smertefulde. Men vigtigst af alt sætter han ord på hykleriet og uligheden, som pandemien har afsløret var og er en del af den verden, der skabte Covid-19. Lad os ikke vende tilbage til den verden. Et “omkostningsfuldt håb” kalder han passende det, at virussen forhåbentligt vil betyde radikale forandringer i måden vi behandler vores klode, vores immigranter, vores omsorgspersonale og hinanden på. “Efter krisen kommer arbejdet med at huske”
Caroline Stadsbjerg –
Genkendte livet så meget i denne her bog, og det er skræmmende og skønt, tænk at man kan vænne sig til så meget, tænk at man så hurtigt glemmer.
Lone –
Jeg blev ført tilbage til tiden, hvor Casper Erics blog var det menneskelige modspil til dystre taler på TV og skræmmende tal i aviserne. Meget er genkendeligt, men Caspar formår også at sætte ord på det vi mærkede i vores kroppe, alt det nye vi blev opmærksom på, da det blev mistænkeliggjort eller taget fra os. Savner Caspar Erics stemme og tanker her under anden bølge af Covid-19. Nu er smittetalet steget voldsomt samtidig med skræmte vaccine- og mundbindsnægtere pibler frem...
Nicoline Siemsen –
Meget vigtig beretning. Indeholder hele spektrummet af følelser, der er beskrevet på en genkendelig måde blandet med knivskarpe betragtninger. Digtsamlingen er i den grad anbefalelsesværdig.
Ida Steendahl Vestergaard –
Virkelig fine tanker om hvordan livet under en pandemi i det 21. Århundrede føles.
Matt T –
Worth reading for the eulogy to Yahya Hassan alone; perfectly captures the Danish experience of the first lockdown with insight and emotional intelligence.
Jarl Amsen –
Cecilie Birkshøj –
Hazel –
Caroline –
Nanna –
Cath –
Frida Thrane –
Karina Dahl –
Line Stibinsky –
Andrea Landler –
LP –
Lars Georg Enge Sæterøy –
Julie Ottosen –
Anne –
Stine –
Sofie –
Sune Weile –
Anna Thomsen –
Juleslovesbooks –
Mads Holm –
Mia –
Pernille Døssing –
Sara –